Artikeloversigt<\/h2>\n\n- Typer af layout<\/a><\/u><\/li>\n
- Det gyldne snit i detaljer<\/a><\/u><\/li>\n
- Linje- eller diagonalkonstruktion<\/a><\/u><\/li>\n
- Enkel talraekke<\/a><\/u><\/li>\n
- 9-deling<\/a><\/u><\/li>\n
- Designraster<\/a><\/u><\/li>\n
- Et eksempel<\/a><\/u><\/li>\n
- Designraster med InDesign<\/a><\/u><\/li>\n
- Layout og visninger<\/a><\/u><\/li>\n<\/ul>\n
>>> Layoutskabeloner til gratis download <<<<\/a><\/u><\/span><\/p>\n<\/a><\/p>\nOversigt over layoutmetoder<\/h2>\n\n- Det gyldne snit<\/strong>
\nDen helt klassiske metode, hvis oprindelse ligger i ren\u00e6ssancen, kaldes \u201egyldent snit\u201c. Sideformatet af det gyldne snit kan anvendes til diverse rumopdelinger, s\u00e5ledes ogs\u00e5 til bestemmelse af layout eller til valget af papirst\u00f8rrelsen. Fibonacci-talr\u00e6kken er i t\u00e6t forbindelse med det gyldne snit.<\/li>\n- Linjekonstruktionen (ogs\u00e5: diagonalkonstruktionen)<\/strong>
\nVed linjekonstruktionen arbejder man med diagonaler, som ved f\u00f8rste \u00f8jekast virker afskr\u00e6kkende matematisk, men senest ved den tredje anvendelse bliver rystet ud af \u00e6rmet og er et godt alternativ til det gyldne snit.<\/li>\n- Den enkel talr\u00e6kke<\/strong>
\nHer bruges talr\u00e6kken 2:3:4:5 eller 2:3:4:6 som hj\u00e6lp til at definere bindingernes proportioner.<\/li>\n- 9-delingenen<\/strong>
\n9-delingen er et andet godt middel til at n\u00e5 nemt og hurtigt i m\u00e5l, men resultatet kan ikke uden videre skaleres.<\/li>\n<\/ul>\nLayout basics<\/h2>\n
En rumlig midte og afbalancerethed f\u00f8ler man, n\u00e5r der under objekter placeres mere hvidt end over objekterne. S\u00e5ledes befinder den f\u00f8lte, harmonisk optiske midte sig altid lidt over den regnem\u00e6ssige midte. Denne kendsgerning vil vi v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 ved alle konstruktionstyper.
\nLayoutet af en enkeltside befinder sig som regel horisontalt i midten; ved dokumenter med flere sider skal du medregne, at l\u00e6seren ogs\u00e5 altid betragter to sider ved siden af hinanden, og at det frie indvendige rum, den s\u00e5kaldte indvendige binding, virker dobbelt. Derfor skal man ved dobbeltsidede dokumenter oprette den indvendige binding halv s\u00e5 bredt som den udvendige binding. Desuden findes der ogs\u00e5 begreberne topbinding, dvs. frirummet over den trykte flade, og bundbinding p\u00e5 den nedre kant.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-type-area.jpg\")
<\/a>Bindinger og layout<\/figcaption><\/figure>\n<\/a><\/p>\nLayout med det gyldne snit og Fibonacci<\/h2>\n
Det gyldne snit som proportionslov m\u00f8der vi i arkitekturen, billedkunsten, billedhuggerkunsten og i naturen. Den underst\u00f8tter os i en harmonisk opdeling eller underopdeling af flader og str\u00e6kninger. I \u00f8vrigt er ogs\u00e5 forholdet mellem sm\u00e5 og store bogstaver ved mange skrifttyper baseret p\u00e5 det gyldne snit. Ved det gyldne snit forholder den mindre str\u00e6kning sig til den st\u00f8rre som den st\u00f8rre til den samlede str\u00e6kning.<\/p>\n
Talr\u00e6kkef\u00f8lgen af Fibonacci-tallene st\u00e5r i t\u00e6t forbindelse med det gyldne snit og m\u00e5 for at g\u00f8re det enkelt bruges som grundlag for layoutfinding efter de \u201eguddommelige proportioner\u201c. Den hedder 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34 osv. \u2013 her l\u00e6gges et tal i r\u00e6kkef\u00f8lgen til det forrige for at f\u00e5 det efterf\u00f8lgende. Eksempel: 5 plus det tidligere 3 giver 8.<\/p>\n
Lad os nu anvende talr\u00e6kkef\u00f8lgen p\u00e5 et dobbeltsidet layout. Her bruges den strengt taget ikke til at definere layoutet, men som definition af bindingerne og de deraf resulterende layoutproportioner.<\/p>\n
Den indvendige binding er som regel altid den mindste. Derefter vokser bindingens st\u00f8rrelse, ved en h\u00f8jre side med uret, ved en venstre side mod uret. Hvis vi overf\u00f8rer talr\u00e6kkerne til bindingsst\u00f8rrelserne, opst\u00e5r der 2 enheder til den indvendige binding, 3 enheder for topbindingen, 5 enheder for den udvendige binding og 8 enheder for bundbindingen. Enhedernes st\u00f8rrelser kan her v\u00e6lges frit og retter sig efter m\u00e6ngden af indholdet, produktet og m\u00e5lgruppen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-golden-ratio.jpg\")
<\/a>Layout efter det gyldne snit<\/figcaption><\/figure>\n<\/a><\/p>\nLayout med linjekonstruktionen<\/h2>\n
Ved denne metode genererer diagonale linjer et layout; i den forbindelse er den besk\u00e5rne st\u00f8rrelse variabel. F\u00f8rst skal du tr\u00e6kke to diagonaler hen over dobbeltsiden, derefter hhv. en diagonal inden for hver enkeltside, udvendigt forneden til indvendigt foroven. Til det \u00f8vre venstre startpunkt af layout skal du finde et vilk\u00e5rligt punkt p\u00e5 den h\u00f8jre enkeltsidediagonale. Det forf\u00f8lger du men en horisontal linje til h\u00f8jre, indtil du m\u00f8der en dobbeltsidediagonal. Derfra forts\u00e6tter turen lodret nedad, indtil du igen m\u00f8der enkeltsidediagonalen, og derfra lukker du firkanten med en horisontal linje. Det lyder m\u00e5ske forvirrende, men illustrationen forneden b\u00f8r kunne anskueligg\u00f8re det hurtigt.<\/p>\n
Du kan til enhver tid foretage \u00e6ndringer af st\u00f8rrelsen af layout, ved at du skubber det \u00f8vre venstre startpunkt p\u00e5 den h\u00f8jre enkeltsidediagonale opad eller l\u00e6ngere nedad. En forskydning opad g\u00f8r layout st\u00f8rre \u2013 mens proportionerne bibeholdes \u2013, en forskydning nedad g\u00f8r det mindre.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-diagonal-lines.jpg\")
<\/a>Layout ved hj\u00e6lp af diagonaler<\/figcaption><\/figure>\nPlan B<\/h3>\n
Hvis du har brug for hj\u00e6lp med st\u00f8rrelsen, kan du inds\u00e6tte endnu en linje, som ogs\u00e5 underst\u00f8tter dig i denne beslutning: Start, efter alle fire diagonaler er blevet oprettet, en lodret linje p\u00e5 det punkt, hvor enkeltsidediagonalen og dobbeltsidediagonalen krydser hinanden, og tryk den opad til sidekanten. Der starter du endnu en linje, som l\u00f8ber hen til krydsningspunktet p\u00e5 den anden side. P\u00e5 den m\u00e5de opst\u00e5r et nyt krydsningspunkt mellem den sidste linje og enkeltsidediagonalen \u2013 og det er vores \u00f8vre venstre startpunkt til layoutfirkanten.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-diagonal-lines-b.jpg\")
<\/a>Layoutdiagonal<\/figcaption><\/figure>\n<\/a><\/p>\nLayout med talr\u00e6kken<\/h2>\n
Med talr\u00e6kkerne 2:3:4:5 og 2:3:4:6 kan man p\u00e5 en nem m\u00e5de fastl\u00e6gge st\u00f8rrelserne af de fire bindinger; her tager man dog ikke hensyn til forholdet mellem papirbredde og -h\u00f8jde. Alligevel er brugen af de to talr\u00e6kker en hurtig og ofte ogs\u00e5 flot l\u00f8sning.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-numbers.jpg\")
Layout<\/figcaption><\/figure>\n<\/a><\/p>\nLayout med 9-delingen<\/h2>\n
Ved 9-delingen underopdeles sidens bredde og h\u00f8jde i hhv. ni felter. Nu lader man p\u00e5 den \u00f8vre og indvendige kant st\u00e5 hhv. et felt fri, udvendigt og forneden hhv. to felter. Ulempen ved denne metode er den ikke skalerbare bindingsbredde ved en relativt lille og s\u00e5ledes ogs\u00e5 fast st\u00f8rrelse af layout.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-9x9.jpeg\")
<\/a>Layout 9\u2019er<\/figcaption><\/figure>\n<\/a><\/p>\nDesignrasteren<\/h2>\n
Mens vores layout eller bindingsbredderne nu definerer de udvendige kanter, er der stadig helt tomt inden for layoutet. Netop ved omfangsrige projekter med indhold med sm\u00e5 dele eller ved dokumenter med flere sider har vi ogs\u00e5 inden for layoutet brug for en struktur \u2013 designrasteren<\/strong>.<\/p>\nRasteren underopdeler layout horisontalt og vertikalt i rasterfelter og underst\u00f8tter ved at organisere tekster og billeder.<\/p>\n
Horisontal underopdeling<\/h3>\n
Lad os starte med den horisontale underopdeling. Den opst\u00e5r ved en kolonneraster<\/strong>, som underopdeler teksten i flere kolonner plus mellemslaget mellem kolonnerne. I eksemplet arbejder vi med en papirbredde p\u00e5 200 mm og et layout med diagonalkonstruktionen. Layoutm\u00e5lene, der er opst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, hedder<\/p>\n161 x 224,5 mm.<\/pre>\nBredde af layout underopdeles i tre tekstkolonner med en bredde p\u00e5 50,3\u00a0mm og et mellemslag p\u00e5 5\u00a0mm.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-grid-cells.jpeg\")
<\/a>Rasterceller i layout<\/figcaption><\/figure>\nVertikal underopdeling<\/h3>\n
I den vertikale definerer h\u00f8jden af layout f\u00f8rst kolonneh\u00f8jden, som b\u00f8r v\u00e6re mange gange grundlinjerasteren, dvs. af r\u00e6kkeafstanden fra grundtesten. Denne h\u00f8jde b\u00f8r nu ogs\u00e5 underopdeles, hvorved der til sidst opst\u00e5r celler. Celleh\u00f8jden retter sig som regel efter cellebredden og b\u00f8r skabe et harmonisk tv\u00e6rformat. Ofte bruges selv det mindste billedformat som definition for cellest\u00f8rrelsen. Men celleh\u00f8jden skal v\u00e6re oprettet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at flere celler over hinanden ender eksakt p\u00e5 den nedre kant af layout \u2013\u00a0h\u00f8jden af layout er s\u00e5ledes altid mange gange rastercelleh\u00f8jden.<\/p>\n
Rasterceller<\/h3>\n
De opst\u00e5ede celler fylder nu fladen af layout helt ud og hj\u00e6lper os i baggrunden med at placere objekter p\u00e5 samme m\u00e5de som ved fastl\u00e6ggelsen af st\u00f8rrelser. F.eks. billeder eller kasser bev\u00e6ger sig nu i rastercelletrin; det mindste billede eller den mindste kasse har st\u00f8rrelsen af en rastercelle; st\u00f8rre billeder er altid mange gange rastercellerne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-grid-cells-example.jpeg\")
<\/a>Eksempel p\u00e5 anordning af en artikel inden for layout ved hj\u00e6lp af rasterceller<\/figcaption><\/figure>\nGenerelt g\u00e6lder: Jo mindre cellest\u00f8rrelserne er, jo mere fleksibel er man ved designet, men jo mere kaotisk kan fordelingen af objekterne blive. Ved for sm\u00e5 rasterceller mister rasteren sin nytte.<\/p>\n
<\/a><\/p>\nEn eksempelberegning for layout<\/h2>\n
Et eksempel skal anskueligg\u00f8re beregning af layout. Det viser ogs\u00e5, at man ikke altid kan regne millimeterpr\u00e6cist, men i stedet for b\u00f8r holde sit layout samt designrasteren fleksibelt. Vi g\u00e5r ud fra f\u00f8lgende antagelser:<\/p>\n
Papirformat<\/strong>: 200\u00a0x\u00a0280\u00a0mm
\nBr\u00f8dtekst<\/strong>: 9 pt skriftst\u00f8rrelse, 12 pt linjeafstand<\/p>\nEfter ovenst\u00e5ende udkast for layout ligger vores planlagte ca.h\u00f8jde for layout i eksemplet mellem 210 og 230 mm. Konkret ville der efter\u00a0linjekonstruktionen<\/a> <\/u>opst\u00e5 en h\u00f8jde af layout p\u00e5 225\u00a0mm.<\/p>\nNu deler vi denne h\u00f8jde p\u00e5 225\u00a0mm med de 12 pt fra grundlinjerasteren, dvs. 4,236\u00a0mm, hvilket giver 53,11. Men vi har brug for mange gange vores grundlinjeraster. Derfor runder vi op p\u00e5 53 r\u00e6kker og reducerer layout til 53 * 4,236 = 224,5\u00a0mm.<\/p>\n
Ved 53 r\u00e6kker kan man med fordel bruge 6 rasterfelter med hhv. 8 r\u00e6kker plus en r\u00e6kke mellemrum. Vi har s\u00e5ledes 6 rasterfelter * 8 r\u00e6kker = 48 r\u00e6kker plus 5 r\u00e6kker mellemrum = 53 r\u00e6kker = 224,5\u00a0mm.<\/p>\n
Kort mellemfacit \u2013 vi har nu beregnet f\u00f8lgende v\u00e6rdier til vores side:<\/p>\n
\n- Raster<\/strong>: 6 rasterfelter med hhv. 8 r\u00e6kker<\/li>\n
- Opdeling<\/strong>: 53 r\u00e6kker med hhv. 12\u00a0pt<\/li>\n
- Effektiv h\u00f8jde af layout<\/strong>: 224,5\u00a0mm<\/li>\n<\/ul>\n
Hvor store er top- og bundbindingen nu? Der fremg\u00e5r af f\u00f8lgende beregning:
\n280\u00a0mm (papirh\u00f8jde) \u2013 224,5\u00a0mm (satsh\u00f8jde) = 55,5 mm tilbage til top- og bundbindingen.<\/p>\n
What is the size of the top and bottom margin? This can be calculated as follows:
\n280\u00a0mm (paper height) \u2013 224.5\u00a0mm (type area height) = 55.5\u00a0mm remain for the top and bottom margin.<\/p>\n
Bindingsproportionerne iht. Fibonacci<\/a><\/u>: 55.5 mm \/ 8 x 5 = 34.7 mm for bundbindingen; 20,8 mm for topbindingen; som alternativ anvender vi bindingsproportionerne fra\u00a0linjekonstruktionen<\/a><\/u> hvor der er 37,1\u00a0mm for bundbindingen og 18,4\u00a0mm for topbindingen.<\/p>\n\n- Topbinding<\/strong>: 18,4\u00a0mm<\/li>\n
- Bundbinding<\/strong>: 37,1\u00a0mm<\/li>\n<\/ul>\n
![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-calculating.jpeg\")
<\/a>Beregning af layout<\/figcaption><\/figure>\n<\/a><\/p>\nGenerer designraster i InDesign<\/h2>\n
I Adobe InDesign<\/a> <\/u>fastl\u00e6gges layout via indtastning af bindingsbredderne, i InDesign kaldt kanter. Indtastningen foretages enten direkte i starten ved oprettelsen af filen eller efterf\u00f8lgende, mens filen er \u00e5ben.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-settings.jpg\")
<\/a>Layoutet kan i InDesign oprettes ved oprettelsen af et dokument\u2026<\/figcaption><\/figure>\nHvis man foretager indtastningen efterf\u00f8lgende, skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvilke sider der p.t. er aktive, mens man \u00e5bner dialogen, fordi det kun er bindingerne af\u00a0de \u00e5bne sider,<\/strong>\u00a0der \u00e6ndres!<\/p>\nHvis man vil indstille alle sider i dokumentet, skal man f\u00f8rst i udvalget Sider med et dobbeltklik springe til en m\u00f8nsterside, s\u00e5 ved et dobbeltsidet dokument ogs\u00e5 aktivere den anden m\u00f8nsterside og f\u00f8rst derefter \u00e5bne dialogen til indtastning af kanterne via menuen\u00a0Layout<\/span>\u00a0>\u00a0Kanter og kolonner<\/span>.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.onlineprinters.co.uk\/magazine\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/page-construction-margins-columns.jpg\")
<\/a>\u2026 hvilket dog ogs\u00e5 kan \u00e6ndres efterf\u00f8lgende.<\/figcaption><\/figure>\nGenerer raster i InDesign<\/h3>\n
Selve rasterfelterne kan genereres med hj\u00e6lpelinjer. Som alternativ opretter man lyse firkanter, som man helst skal l\u00e6gge p\u00e5 et separat lag, som man skal sp\u00e6rre. P\u00e5 den m\u00e5de kan de til enhver tid vises igen som placeringshj\u00e6lp og skjules for previewet.<\/p>\n
<\/a><\/p>\nS\u00e6rlige tilf\u00e6lde<\/h2>\n
Ved bestemte forhold skal layout samt designrasteren retter sig efter nogle definitioner. Som regel er det tilf\u00e6ldet, hvis dele af indholdet har nogle faste m\u00e5ldefinitioner, som det f.eks. er ved annoncer. Annoncekunden f\u00e5r s\u00e5 f.eks. solgt en annonce med en fast bredde og h\u00f8jde, som designeren skal integrere i sit layout. I bedste fald svarer det mindste annonceformat s\u00e5 til en rastercelle, og de st\u00f8rre annoncer svarer til flere rasterceller. I praksis er det dog for det meste omvendt, og rastercellerne skal rette sig efter annoncens h\u00f8jde- og breddeproportioner.<\/p>\n
\n\n- Afklar annoncernes mulige st\u00f8rrelser, inden der genereres layout og designrasteren.<\/li>\n
- Proportionerne af en rastercelle beh\u00f8ver ikke svare til dem fra en annonce. F.eks. kan en kvadratisk annonce ogs\u00e5 best\u00e5 af 2 x 3 rasterfelter.<\/li>\n
- Arbejd i tvivlstilf\u00e6lde med sm\u00e5 rasterceller for at v\u00e6re mere fleksibel.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n
<\/a><\/p>\nLayoutskabeloner<\/h2>\n
Fordi layoutet netop for begynder ikke er nemt at oprette, har vi udarbejdet nogle skabeloner for dig som InDesign-filer inden for alle beregningstyper. Dem kan du downloade gratis her. N\u00f8gledataene er:<\/p>\n
\n- i formatet A4<\/li>\n
- i formatet 200\u00a0x\u00a0280\u00a0mm<\/li>\n
- alt efter layout ogs\u00e5 i to st\u00f8rrelser<\/li>\n<\/ul>\n
Downloads<\/h3>\n
Layoutskabelon gyldent snit:<\/strong><\/p>\nDownload layoutskabelon A4<\/a><\/p>\nDownload layoutskabelon 200 x 280 mm\u00a0<\/a><\/p>\nLayoutskabeloner diagonal-\/linjekonstruktion:<\/strong><\/p>\nDownload layoutskabelon A4<\/a><\/p>\nDownload layoutskabelon 200 x 280 mm<\/a><\/p>\nLayoutskabeloner talr\u00e6kke:<\/strong><\/p>\nDownload layoutskabelon A4<\/a><\/p>\nDownload layoutskabelon 200 x 280 mm<\/a><\/p>\nLayoutskabeloner 9-deling:<\/strong><\/p>\n
>>> Layoutskabeloner til gratis download <<<<\/a><\/u><\/span><\/p>\n <\/a><\/p>\n En rumlig midte og afbalancerethed f\u00f8ler man, n\u00e5r der under objekter placeres mere hvidt end over objekterne. S\u00e5ledes befinder den f\u00f8lte, harmonisk optiske midte sig altid lidt over den regnem\u00e6ssige midte. Denne kendsgerning vil vi v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 ved alle konstruktionstyper. <\/a><\/p>\n Det gyldne snit som proportionslov m\u00f8der vi i arkitekturen, billedkunsten, billedhuggerkunsten og i naturen. Den underst\u00f8tter os i en harmonisk opdeling eller underopdeling af flader og str\u00e6kninger. I \u00f8vrigt er ogs\u00e5 forholdet mellem sm\u00e5 og store bogstaver ved mange skrifttyper baseret p\u00e5 det gyldne snit. Ved det gyldne snit forholder den mindre str\u00e6kning sig til den st\u00f8rre som den st\u00f8rre til den samlede str\u00e6kning.<\/p>\n Talr\u00e6kkef\u00f8lgen af Fibonacci-tallene st\u00e5r i t\u00e6t forbindelse med det gyldne snit og m\u00e5 for at g\u00f8re det enkelt bruges som grundlag for layoutfinding efter de \u201eguddommelige proportioner\u201c. Den hedder 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34 osv. \u2013 her l\u00e6gges et tal i r\u00e6kkef\u00f8lgen til det forrige for at f\u00e5 det efterf\u00f8lgende. Eksempel: 5 plus det tidligere 3 giver 8.<\/p>\n Lad os nu anvende talr\u00e6kkef\u00f8lgen p\u00e5 et dobbeltsidet layout. Her bruges den strengt taget ikke til at definere layoutet, men som definition af bindingerne og de deraf resulterende layoutproportioner.<\/p>\n Den indvendige binding er som regel altid den mindste. Derefter vokser bindingens st\u00f8rrelse, ved en h\u00f8jre side med uret, ved en venstre side mod uret. Hvis vi overf\u00f8rer talr\u00e6kkerne til bindingsst\u00f8rrelserne, opst\u00e5r der 2 enheder til den indvendige binding, 3 enheder for topbindingen, 5 enheder for den udvendige binding og 8 enheder for bundbindingen. Enhedernes st\u00f8rrelser kan her v\u00e6lges frit og retter sig efter m\u00e6ngden af indholdet, produktet og m\u00e5lgruppen.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Ved denne metode genererer diagonale linjer et layout; i den forbindelse er den besk\u00e5rne st\u00f8rrelse variabel. F\u00f8rst skal du tr\u00e6kke to diagonaler hen over dobbeltsiden, derefter hhv. en diagonal inden for hver enkeltside, udvendigt forneden til indvendigt foroven. Til det \u00f8vre venstre startpunkt af layout skal du finde et vilk\u00e5rligt punkt p\u00e5 den h\u00f8jre enkeltsidediagonale. Det forf\u00f8lger du men en horisontal linje til h\u00f8jre, indtil du m\u00f8der en dobbeltsidediagonal. Derfra forts\u00e6tter turen lodret nedad, indtil du igen m\u00f8der enkeltsidediagonalen, og derfra lukker du firkanten med en horisontal linje. Det lyder m\u00e5ske forvirrende, men illustrationen forneden b\u00f8r kunne anskueligg\u00f8re det hurtigt.<\/p>\n Du kan til enhver tid foretage \u00e6ndringer af st\u00f8rrelsen af layout, ved at du skubber det \u00f8vre venstre startpunkt p\u00e5 den h\u00f8jre enkeltsidediagonale opad eller l\u00e6ngere nedad. En forskydning opad g\u00f8r layout st\u00f8rre \u2013 mens proportionerne bibeholdes \u2013, en forskydning nedad g\u00f8r det mindre.<\/p>\n Hvis du har brug for hj\u00e6lp med st\u00f8rrelsen, kan du inds\u00e6tte endnu en linje, som ogs\u00e5 underst\u00f8tter dig i denne beslutning: Start, efter alle fire diagonaler er blevet oprettet, en lodret linje p\u00e5 det punkt, hvor enkeltsidediagonalen og dobbeltsidediagonalen krydser hinanden, og tryk den opad til sidekanten. Der starter du endnu en linje, som l\u00f8ber hen til krydsningspunktet p\u00e5 den anden side. P\u00e5 den m\u00e5de opst\u00e5r et nyt krydsningspunkt mellem den sidste linje og enkeltsidediagonalen \u2013 og det er vores \u00f8vre venstre startpunkt til layoutfirkanten.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Med talr\u00e6kkerne 2:3:4:5 og 2:3:4:6 kan man p\u00e5 en nem m\u00e5de fastl\u00e6gge st\u00f8rrelserne af de fire bindinger; her tager man dog ikke hensyn til forholdet mellem papirbredde og -h\u00f8jde. Alligevel er brugen af de to talr\u00e6kker en hurtig og ofte ogs\u00e5 flot l\u00f8sning.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Ved 9-delingen underopdeles sidens bredde og h\u00f8jde i hhv. ni felter. Nu lader man p\u00e5 den \u00f8vre og indvendige kant st\u00e5 hhv. et felt fri, udvendigt og forneden hhv. to felter. Ulempen ved denne metode er den ikke skalerbare bindingsbredde ved en relativt lille og s\u00e5ledes ogs\u00e5 fast st\u00f8rrelse af layout.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Mens vores layout eller bindingsbredderne nu definerer de udvendige kanter, er der stadig helt tomt inden for layoutet. Netop ved omfangsrige projekter med indhold med sm\u00e5 dele eller ved dokumenter med flere sider har vi ogs\u00e5 inden for layoutet brug for en struktur \u2013 designrasteren<\/strong>.<\/p>\n Rasteren underopdeler layout horisontalt og vertikalt i rasterfelter og underst\u00f8tter ved at organisere tekster og billeder.<\/p>\n Lad os starte med den horisontale underopdeling. Den opst\u00e5r ved en kolonneraster<\/strong>, som underopdeler teksten i flere kolonner plus mellemslaget mellem kolonnerne. I eksemplet arbejder vi med en papirbredde p\u00e5 200 mm og et layout med diagonalkonstruktionen. Layoutm\u00e5lene, der er opst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, hedder<\/p>\n Bredde af layout underopdeles i tre tekstkolonner med en bredde p\u00e5 50,3\u00a0mm og et mellemslag p\u00e5 5\u00a0mm.<\/p>\n I den vertikale definerer h\u00f8jden af layout f\u00f8rst kolonneh\u00f8jden, som b\u00f8r v\u00e6re mange gange grundlinjerasteren, dvs. af r\u00e6kkeafstanden fra grundtesten. Denne h\u00f8jde b\u00f8r nu ogs\u00e5 underopdeles, hvorved der til sidst opst\u00e5r celler. Celleh\u00f8jden retter sig som regel efter cellebredden og b\u00f8r skabe et harmonisk tv\u00e6rformat. Ofte bruges selv det mindste billedformat som definition for cellest\u00f8rrelsen. Men celleh\u00f8jden skal v\u00e6re oprettet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at flere celler over hinanden ender eksakt p\u00e5 den nedre kant af layout \u2013\u00a0h\u00f8jden af layout er s\u00e5ledes altid mange gange rastercelleh\u00f8jden.<\/p>\n De opst\u00e5ede celler fylder nu fladen af layout helt ud og hj\u00e6lper os i baggrunden med at placere objekter p\u00e5 samme m\u00e5de som ved fastl\u00e6ggelsen af st\u00f8rrelser. F.eks. billeder eller kasser bev\u00e6ger sig nu i rastercelletrin; det mindste billede eller den mindste kasse har st\u00f8rrelsen af en rastercelle; st\u00f8rre billeder er altid mange gange rastercellerne.<\/p>\n Generelt g\u00e6lder: Jo mindre cellest\u00f8rrelserne er, jo mere fleksibel er man ved designet, men jo mere kaotisk kan fordelingen af objekterne blive. Ved for sm\u00e5 rasterceller mister rasteren sin nytte.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Et eksempel skal anskueligg\u00f8re beregning af layout. Det viser ogs\u00e5, at man ikke altid kan regne millimeterpr\u00e6cist, men i stedet for b\u00f8r holde sit layout samt designrasteren fleksibelt. Vi g\u00e5r ud fra f\u00f8lgende antagelser:<\/p>\n Papirformat<\/strong>: 200\u00a0x\u00a0280\u00a0mm Efter ovenst\u00e5ende udkast for layout ligger vores planlagte ca.h\u00f8jde for layout i eksemplet mellem 210 og 230 mm. Konkret ville der efter\u00a0linjekonstruktionen<\/a> <\/u>opst\u00e5 en h\u00f8jde af layout p\u00e5 225\u00a0mm.<\/p>\n Nu deler vi denne h\u00f8jde p\u00e5 225\u00a0mm med de 12 pt fra grundlinjerasteren, dvs. 4,236\u00a0mm, hvilket giver 53,11. Men vi har brug for mange gange vores grundlinjeraster. Derfor runder vi op p\u00e5 53 r\u00e6kker og reducerer layout til 53 * 4,236 = 224,5\u00a0mm.<\/p>\n Ved 53 r\u00e6kker kan man med fordel bruge 6 rasterfelter med hhv. 8 r\u00e6kker plus en r\u00e6kke mellemrum. Vi har s\u00e5ledes 6 rasterfelter * 8 r\u00e6kker = 48 r\u00e6kker plus 5 r\u00e6kker mellemrum = 53 r\u00e6kker = 224,5\u00a0mm.<\/p>\n Kort mellemfacit \u2013 vi har nu beregnet f\u00f8lgende v\u00e6rdier til vores side:<\/p>\n Hvor store er top- og bundbindingen nu? Der fremg\u00e5r af f\u00f8lgende beregning: What is the size of the top and bottom margin? This can be calculated as follows: Bindingsproportionerne iht. Fibonacci<\/a><\/u>: 55.5 mm \/ 8 x 5 = 34.7 mm for bundbindingen; 20,8 mm for topbindingen; som alternativ anvender vi bindingsproportionerne fra\u00a0linjekonstruktionen<\/a><\/u> hvor der er 37,1\u00a0mm for bundbindingen og 18,4\u00a0mm for topbindingen.<\/p>\n <\/a><\/p>\n I Adobe InDesign<\/a> <\/u>fastl\u00e6gges layout via indtastning af bindingsbredderne, i InDesign kaldt kanter. Indtastningen foretages enten direkte i starten ved oprettelsen af filen eller efterf\u00f8lgende, mens filen er \u00e5ben.<\/p>\n Hvis man foretager indtastningen efterf\u00f8lgende, skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvilke sider der p.t. er aktive, mens man \u00e5bner dialogen, fordi det kun er bindingerne af\u00a0de \u00e5bne sider,<\/strong>\u00a0der \u00e6ndres!<\/p>\n Hvis man vil indstille alle sider i dokumentet, skal man f\u00f8rst i udvalget Sider med et dobbeltklik springe til en m\u00f8nsterside, s\u00e5 ved et dobbeltsidet dokument ogs\u00e5 aktivere den anden m\u00f8nsterside og f\u00f8rst derefter \u00e5bne dialogen til indtastning af kanterne via menuen\u00a0Layout<\/span>\u00a0>\u00a0Kanter og kolonner<\/span>.<\/p>\n Selve rasterfelterne kan genereres med hj\u00e6lpelinjer. Som alternativ opretter man lyse firkanter, som man helst skal l\u00e6gge p\u00e5 et separat lag, som man skal sp\u00e6rre. P\u00e5 den m\u00e5de kan de til enhver tid vises igen som placeringshj\u00e6lp og skjules for previewet.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Ved bestemte forhold skal layout samt designrasteren retter sig efter nogle definitioner. Som regel er det tilf\u00e6ldet, hvis dele af indholdet har nogle faste m\u00e5ldefinitioner, som det f.eks. er ved annoncer. Annoncekunden f\u00e5r s\u00e5 f.eks. solgt en annonce med en fast bredde og h\u00f8jde, som designeren skal integrere i sit layout. I bedste fald svarer det mindste annonceformat s\u00e5 til en rastercelle, og de st\u00f8rre annoncer svarer til flere rasterceller. I praksis er det dog for det meste omvendt, og rastercellerne skal rette sig efter annoncens h\u00f8jde- og breddeproportioner.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Fordi layoutet netop for begynder ikke er nemt at oprette, har vi udarbejdet nogle skabeloner for dig som InDesign-filer inden for alle beregningstyper. Dem kan du downloade gratis her. N\u00f8gledataene er:<\/p>\n Layoutskabelon gyldent snit:<\/strong><\/p>\n Download layoutskabelon A4<\/a><\/p>\n Download layoutskabelon 200 x 280 mm\u00a0<\/a><\/p>\n Layoutskabeloner diagonal-\/linjekonstruktion:<\/strong><\/p>\n Download layoutskabelon A4<\/a><\/p>\n Download layoutskabelon 200 x 280 mm<\/a><\/p>\n Layoutskabeloner talr\u00e6kke:<\/strong><\/p>\n Download layoutskabelon A4<\/a><\/p>\n Download layoutskabelon 200 x 280 mm<\/a><\/p>\n Layoutskabeloner 9-deling:<\/strong><\/p>\nOversigt over layoutmetoder<\/h2>\n
\n
\nDen helt klassiske metode, hvis oprindelse ligger i ren\u00e6ssancen, kaldes \u201egyldent snit\u201c. Sideformatet af det gyldne snit kan anvendes til diverse rumopdelinger, s\u00e5ledes ogs\u00e5 til bestemmelse af layout eller til valget af papirst\u00f8rrelsen. Fibonacci-talr\u00e6kken er i t\u00e6t forbindelse med det gyldne snit.<\/li>\n
\nVed linjekonstruktionen arbejder man med diagonaler, som ved f\u00f8rste \u00f8jekast virker afskr\u00e6kkende matematisk, men senest ved den tredje anvendelse bliver rystet ud af \u00e6rmet og er et godt alternativ til det gyldne snit.<\/li>\n
\nHer bruges talr\u00e6kken 2:3:4:5 eller 2:3:4:6 som hj\u00e6lp til at definere bindingernes proportioner.<\/li>\n
\n9-delingen er et andet godt middel til at n\u00e5 nemt og hurtigt i m\u00e5l, men resultatet kan ikke uden videre skaleres.<\/li>\n<\/ul>\nLayout basics<\/h2>\n
\nLayoutet af en enkeltside befinder sig som regel horisontalt i midten; ved dokumenter med flere sider skal du medregne, at l\u00e6seren ogs\u00e5 altid betragter to sider ved siden af hinanden, og at det frie indvendige rum, den s\u00e5kaldte indvendige binding, virker dobbelt. Derfor skal man ved dobbeltsidede dokumenter oprette den indvendige binding halv s\u00e5 bredt som den udvendige binding. Desuden findes der ogs\u00e5 begreberne topbinding, dvs. frirummet over den trykte flade, og bundbinding p\u00e5 den nedre kant.<\/p>\n<\/a>Layout med det gyldne snit og Fibonacci<\/h2>\n
<\/a>Layout med linjekonstruktionen<\/h2>\n
<\/a>Plan B<\/h3>\n
<\/a>Layout med talr\u00e6kken<\/h2>\n
Layout med 9-delingen<\/h2>\n
<\/a>Designrasteren<\/h2>\n
Horisontal underopdeling<\/h3>\n
161 x 224,5 mm.<\/pre>\n
<\/a>Vertikal underopdeling<\/h3>\n
Rasterceller<\/h3>\n
<\/a>En eksempelberegning for layout<\/h2>\n
\nBr\u00f8dtekst<\/strong>: 9 pt skriftst\u00f8rrelse, 12 pt linjeafstand<\/p>\n\n
\n280\u00a0mm (papirh\u00f8jde) \u2013 224,5\u00a0mm (satsh\u00f8jde) = 55,5 mm tilbage til top- og bundbindingen.<\/p>\n
\n280\u00a0mm (paper height) \u2013 224.5\u00a0mm (type area height) = 55.5\u00a0mm remain for the top and bottom margin.<\/p>\n\n
<\/a>Generer designraster i InDesign<\/h2>\n
<\/a><\/a>Generer raster i InDesign<\/h3>\n
S\u00e6rlige tilf\u00e6lde<\/h2>\n
\n
Layoutskabeloner<\/h2>\n
\n
Downloads<\/h3>\n