![\"Unternehmer](\"https:\/\/www.onlineprinters.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/walter-meyer-gruender-onlineprinters-diedruckerei-de-773x420.jpg\")
<\/a>Tilbage til skoleb\u00e6nken efter uddannelsen<\/h3>\n
Her i kontorafdelingen af \u201eFabrik 1\u201c begynder historien om Onlineprinters. P\u00e5 et kontor \u2013 som var \u201estrengt adskilt fra farens virksomhed\u201c, som Walter Meyer fremh\u00e6ver \u2013 lancerede han i 2004 en onlineshop for det tyske marked under dom\u00e6net www.diedruckerei.de<\/a>. I den forbindelse grundlagde han et separat firma og fik lokalerne og lidt startkapital fra sin far, Erwin Meyer.<\/p>\n Fabrik 1 hos Onlineprinters var oprindeligt den bygning, som faren Erwin Meyer i 1992 fik bygget til virksomheden \u201eDruckerei und Verlag E. Meyer GmbH\u201c, da lokalerne i bymidten i Neustadt an der Aisch blev for sm\u00e5. Der havde den uddannede typegraf allerede i 1984 grundlagt et trykkerifirma, som Walter Meyer blev introduceret til allerede som ung. Som elev stod han dengang ved maskinerne i trykkeriet.<\/p>\n Efter folkeskolen var det derfor n\u00e6rliggende, at han skulle tage en uddannelse, der havde noget med tryk at g\u00f8re. Han valgte uddannelsen som offsettrykker, selv om han egentlig var mere interesseret i salg. Men det omr\u00e5de stod hans \u00e6ldre bror allerede for. \u201eDesuden\u201c, indr\u00f8mmer han, mens han griner, \u201evar mine karakterer dengang simpelthen for d\u00e5rlige\u201c. Uddannelsen tog Walter Meyer i et trykkeri i N\u00fcrnberg, som producerede store trykordrer for farens virksomhed. Da han forkortede sin l\u00e6re, kommenterede hans chef dette i eksamensbeviset med, at han gjorde det efter eget \u00f8nske for at besk\u00e6ftige sig med \u201est\u00f8rre opgaver\u201c. Og rent faktisk var det Walter Meyers plan at vende tilbage til skoleb\u00e6nken. Han ville tage studentereksamen.<\/p>\n Men allerede efter tre m\u00e5neder stod det klart, at denne plan ikke ville blive til noget. For efter skolen stod der ikke lektier p\u00e5 programmet, men arbejde i trykkeriet. Dengang blev der dr\u00f8ftet k\u00f8bet af et andet trykkeri \u2013 Walter Meyers tidligere uddannelsesfirma \u2013, som dog ikke blev til noget. Ogs\u00e5 et nyt fors\u00f8g p\u00e5 at tage studentereksamen slog fejl pga. mangel p\u00e5 tid, fordi trykkeriet og forlaget Druckerei und Verlag E. Meyer GmbH blev grundlagt dengang. Det var i 1991. Walter Meyer fik s\u00e5 ogs\u00e5 posten som administrerende direkt\u00f8r.<\/p>\n S\u00e5 begyndte byggeprojektet p\u00e5 omr\u00e5det af det, der i dag er \u201eFabrik 1\u201c. K\u00f8bet af grunden, byggeriet samt anskaffelsen af trykmaskiner var en stor investering for familievirksomheden. Nu blev der fokuseret p\u00e5 udnyttelsen af maskinerne. Ordrerne hentede de to Meyer-br\u00f8dre hjem sammen med en salgsmedarbejder. Da den \u00e6ldre bror d\u00f8de i en trafikulykke i 1994, blev der lagt endnu mere ansvar p\u00e5 Walter Meyers skuldre. \u201eJeg v\u00e5gnede ofte om natten, badet i sved\u201c, fort\u00e6ller Walter Meyer. I \u00e5r 2000 havde trykkeriet allerede ansat 40 medarbejdere. At miste en af de store kunder, ville have v\u00e6ret en eksistentiel trussel for trykkeriet.<\/p>\n For at udnytte maskinerne trykkede firmaet ikke kun reklame- og marketingdokumenter, men solgte ogs\u00e5 maskinkapacitet p\u00e5 timebasis. Is\u00e6r forretningsomr\u00e5det, hvor man arbejder p\u00e5 vegne af andre trykkerier, blev med tiden \u00f8konomisk set stadig mindre attraktiv. \u201eEn af disse kunder halverede f\u00f8rst timesatserne, og derefter skulle vi ogs\u00e5 selv st\u00e5 for omkostningerne for farve\u201c, husker Walter Meyer tilbage, og man kan m\u00e6rke, at han stadig \u00e6rgrer sig over det. Dertil kom udfordringen om at udnytte maskinerne mest muligt, men ikke at overbelaste dem. \u201eEn gang imellem var der nogle kundeordrer, der m\u00e5tte vente\u201c, fort\u00e6ller Walter Meyer, som allerede dengang var klar over, at der var grund til bekymring for virksomhedens fremtid. Digitaliseringen var allerede begyndt at presse trykbranchen. Mange trykkerier m\u00e5tte lukke. En trend, som forts\u00e6tter den dag i dag, selvom oms\u00e6tningen inden for de seneste \u00e5r ikke er g\u00e5et v\u00e6sentligt ned.<\/p>\n En af de kunder, som ogs\u00e5 k\u00f8bte trykvolumen hos trykkeriet, arbejdede allerede dengang med puljetrykmetoden. Der blev samlet forskellige kundeordrer p\u00e5 en trykplade, som s\u00e5 blev trykt samlet. P\u00e5 den m\u00e5de sparede man ikke kun tid, men fik ogs\u00e5 nedsat produktionsomkostningerne v\u00e6sentligt. Princippet fungerede, og Walter Meyer fik id\u00e9en om at bruge internettet som salgskanal. Han overdragede opgaven om at s\u00e6tte en onlineshop op til et webbureau og solgte kort tid efter tryksager via internettet. De f\u00f8rste medarbejdere til onlineomr\u00e5det blev ansat. De var ansvarlige for udviklingen af et workflow og for automatiseringen af processerne. Walter Meyer fokuserede is\u00e6r p\u00e5 priskalkulationen og p\u00e5 at optage flere produkter i shoppen.<\/p>\n Mens mange andre trykkerier betragtede internettet som fjende, fordi reklamebudgetter gik fra print til onlinereklamer, blev nettet for Walter Meyers trykkeri til en rigtig god ven: D\u00f8gnet rundt havde shoppen mulighed for at indsamle ordrer fra hele Tyskland, endda i weekenderne. Men selv p\u00e5 internettet er der ingen forretning, der fungerer uden reklamer. Allerede dengang fandtes der onlines\u00f8gemaskiner, men de spillede endnu ikke s\u00e5 vigtig en rolle som reklamemedie som i dag. S\u00e5 hvad var mere n\u00e6rliggende for et trykkeri end en printmailing til potentielle kunder? Et postkort til 5.000 modtagere f\u00f8rte til gennembruddet og s\u00f8rgede for den f\u00f8rste store ordrevolumen via onlineshoppen. Det afg\u00f8rende argument dengang var den lave pris, som kunne udf\u00f8res ved hj\u00e6lp af den effektive puljetrykmetode. Denne metode gjorde det for f\u00f8rste gang muligt ogs\u00e5 at kunne tilbyde sm\u00e5 oplag til en billig pris.<\/p>\n Onlineshopsystemer var i starten ikke s\u00e5 komfortable som i dag. Dengang skulle f.eks. fakturaerne skrives enkeltvis om aftenen. F\u00f8rst senere blev faktureringen foretaget direkte via onlineshoppens software. Forskelligt fra den almindelige trykbranche var der nu ikke l\u00e6ngere nogen betalingsfrist, tv\u00e6rtimod skulle kunderne betale p\u00e5 forh\u00e5nd, og f\u00f8rst derefter blev processen sat i gang.<\/p>\n I starten kunne kunderne kun bestille trykklassikere via shoppen. Allerede i 2005 blev dog ogs\u00e5 h\u00e6fter og magasiner optaget i onlineshoppen. B\u00e5de dengang og i dag bidrager de i afg\u00f8rende grad til oms\u00e6tningen. Man kan stadig m\u00e6rke gl\u00e6den over den succesfulde introduktion af h\u00e6fter og magasiner hos Walter Meyer: \u201eN\u00e5r en salgsmedarbejder tidligere fik en ordre med h\u00e6fter eller magasiner hjem, blev der holdt fest! Men pludselig kunne vi ogs\u00e5 skaffe dette vigtige produkt via internettet\u201c, fort\u00e6ller han fuld af gl\u00e6de.<\/p>\n Virksomheden voksede med hvert udviklingstrin, og der kom ogs\u00e5 hurtigt ordrer fra udlandet. Det kr\u00e6vede en videreudvikling af m\u00e6rket, fordi den tyske shopbetegnelse \u201ediedruckerei.de\u201c ikke fungerede i ikke-tysksproget lande. I dag kender kunderne i udlandet virksomheden derfor under m\u00e6rket Onlineprinters. Lanceringen af en engelsksproget webshop i 2009 og landeshops i Frankrig og Spanien i 2011 markerede flere vigtige milep\u00e6le i virksomhedens historie. Internationaliseringen med landeshops forts\u00e6tter stadig og s\u00f8rger for nyt kundepotentiale. I dag ligger oms\u00e6tningen, som Onlineprinters-gruppen skaber med shops i udlandet, p\u00e5 75 procent.<\/p>\n \u201eHer trykker Europa\u201c stod der dengang som slogan \u00f8verst p\u00e5 hjemmesiden. Og rent faktisk var det n\u00e6sten fra starten af, at kunder fra forskellige europ\u00e6iske lande bestilte tryksager hos diedruckerei.de, senere s\u00e5 via den engelsksprogede onlineshop med et .com-dom\u00e6ne. Kort tid efter satsede Walter Meyer helt bevidst p\u00e5 internationaliseringen for ogs\u00e5 at udnytte maskinerne bedst muligt p\u00e5 helligdage og for at kunne im\u00f8deg\u00e5 mulige \u00f8konomiske kriser i de enkelte lande. Fra 2010 fulgte der flere landeshops. At drive forretning med kunder i andre lande kan for mange virksomheder f\u00f8re til en hel del problemer. Onlineprinters var ingen undtagelse.<\/p>\n Men f\u00f8rst l\u00e5 fokus p\u00e5 at opbygge det tyske m\u00e6rke diedruckerei.de. I 2008 startede virksomheden mere eller mindre tilf\u00e6ldigt med sportsreklamer. Walter Meyer bookede bandereklamer i en UEFA Cup-kamp og var imponeret over, hvor langt de n\u00e5ede ud. \u201eDen n\u00e6ste dag var der rigtig mange, der fortalte mig, at de havde set vores reklamer p\u00e5 tv. Dengang var bandereklamer ogs\u00e5 lidt noget andet end i dag, hvor det er blevet ret uoverskueligt.\u201c En lignende mulighed gav et tilbud med kort varsel om reklamer til boksning. Fordi han fik tilbudt nogle gode vilk\u00e5r for bandereklamer til en Klitschko-boksekamp, slog han til og fik ogs\u00e5 succes her.<\/p>\n Takket v\u00e6re udm\u00e6rkelser som f.eks. European Business Award i 2011 blev ogs\u00e5 internationale private equity-firmaer samt store medievirksomheder opm\u00e6rksomme p\u00e5 den tyske virksomhed. \u201eMediehusene ville have 100 procent af virksomheden, men det \u00f8nskede jeg ikke, fordi jeg stadig ville v\u00e6re med til at udvikle\u201c, siger Walter Meyer. Desuden tilb\u00f8d de noget, som virksomheden ikke havde brug for, nemlig working capital. \u201eVi var i den komfortable situation, at vi for det meste havde tilstr\u00e6kkelig likviditet, fordi vores kunder betalte p\u00e5 forh\u00e5nd.\u201c Men der blev afholdt samtaler med alle interessenter.<\/p>\n Til sidst var det en investor fra USA, der i 2013 fik tilsagnet efter lange forhandlinger. I f\u00e6llesskab blev der lanceret yderligere landeshops og etableret nye strukturer, som fik virksomheden til at vokse fortsat. Med dr. Michael Fries fik Walter Meyer fra 2014 en anden direkt\u00f8r ved sin side, som medbragte den n\u00f8dvendige management- og brancheerfaring<\/p>\n I 2016 bragte en ny medindehaver \u201et\u00e5lmodig\u201c kapital ind i virksomheden. Ogs\u00e5 endnu en \u201eoperativ\u201c investor kom med om bord. Walter Meyer udnyttede disse forandringer til at tr\u00e6kke sig tilbage fra den daglige operative forretning, men fortsatte som selskabsdeltager for at f\u00f8re virksomheden frem p\u00e5 sin vej til at blive en virksomhedsgruppe. I den samme tid blev det britiske onlinetrykkeri Solopress<\/a> og den markedsf\u00f8rende skandinaviske virksomhed LaserTryk<\/a> k\u00f8bt kort efter hinanden \u2013 to selskaber, som er blevet integreret med succes, og som fejrer jubil\u00e6um i \u00e5r lige som Onlineprinters: LaserTryk bliver 20 \u00e5r, Solopress 15 \u00e5r. Onlineprinters-gruppen har i dag af en tremandsledelse best\u00e5ende af CEO dr. Michael Fries, CFO Dirk A. M\u00fcller og CCO Christian W\u00fcrst.<\/p>\n Walter Meyer har takket v\u00e6re en e-commerce-forretningsmodel fremtidssikret en produktionsorienteret virksomhed og har samtidig pr\u00e6get onlinetrykbranchen i v\u00e6sentlig grad. I dag er Onlineprinters blandt top 3 inden for onlinetrykkerier i Europa, driver et hav af landeshops i virksomhedsgruppen og leverer til over en million kunder i 30 lande. Der arbejder 1.500 medarbejdere i Onlineprinters-gruppen, som i f\u00e6llesskab fremstiller op til 10.000 ordrer om dagen.<\/p>\n I dag udvikler virksomheden sig til en platform, hvor kunderne ikke kun kan k\u00f8be klassiske trykprodukter, men ogs\u00e5 reklameartikler og tekstiler.<\/p>\n Tips til iv\u00e6rks\u00e6ttere og selvst\u00e6ndige<\/strong> <\/p>\n Billedkilden: Onlineprinters GmbH<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Grundl\u00e6ggeren af Onlineprinters, Walter Meyer, st\u00e5r egentlig ikke l\u00e6ngere til r\u00e5dighed for foresp\u00f8rgsler fra medierne. Men han g\u00f8r en undtagelse for et interview til vores magasin i forbindelse med sit 15-\u00e5rs firmajubil\u00e6um. Han fort\u00e6ller, hvordan han trin for trin har opbygget virksomheden, som i dag er blandt top 3 inden for onlinetrykkerier i Europa, skaber […]<\/p>\n","protected":false},"author":11,"featured_media":19775,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"yoast_head":"\nByggeprojekt blev prioriteret<\/h3>\n
Starten med e-commerce<\/h2>\n
<\/a>Printmailing blev gennembruddet<\/h3>\n
<\/a>Internationaliseringen kostede l\u00e6repenge<\/h3>\n
Idr\u00e6tssponsorater gav r\u00e6kkevidde<\/h3>\n
Udm\u00e6rkelser tiltrak investorer<\/h3>\n
En virksomhedsgruppe efter 15 \u00e5r<\/h3>\n
<\/a>Fra shop til platform<\/h2>\n
\n\u201eMit bedste tip er altid at holde \u00f8je med omkostningerne og under ingen omst\u00e6ndigheder at stifte for meget g\u00e6ld. Hvis det ikke g\u00e5r, som man havde forestillet sig det, er det altid bedre at tr\u00e6kke en streg i sandet p\u00e5 et tidspunkt ved at pr\u00f8ve noget nyt eller endda finder et fast arbejde.\u201c<\/p>\n<\/div>\n