- \n
- Hvad er priselasticitet?<\/a><\/li>\n
- Skelnes mellem priselasticitet i udbud og eftersp\u00f8rgsel<\/a><\/li>\n
- Hvordan beregnes priselasticitet?<\/a><\/li>\n
- Hvordan bruges priselasticitet?<\/a><\/li>\n<\/ul>\n
<\/a><\/p>\n
Priselasticitet – definition<\/h2>\n
Direkte priselasticitet<\/strong> er, if\u00f8lge Gabler Wirtschaftslexikon<\/a> det “forhold, der m\u00e5ler forholdet mellem den relative<\/em> \u00e6ndring i eftersp\u00f8rgslen efter en vare<\/strong> og den relative<\/em> \u00e6ndring i prisen<\/strong> p\u00e5 den samme vare, der udl\u00f8ser den (og i denne henseende i mods\u00e6tning til krydspriselasticitet direkte).”<\/p>\n
En korspriselasticitet<\/strong> betyder derimod if\u00f8lge Gabler “et m\u00e5l for den procentvise \u00e6ndring i salget af en vare i tilf\u00e6lde af en pris\u00e6ndring p\u00e5 en anden vare. I tilf\u00e6lde af et st\u00e6rkt substitutionsforhold mellem to produkter er der typisk tale om en (st\u00e6rkt) positiv krydspriselasticitet, dvs. at prisneds\u00e6ttelsen p\u00e5 et produkt medf\u00f8rer et fald i salget af et tilsvarende produkt […]”.<\/p>\n
I enklere vendinger henviser “direkte priselasticitet” i hvert enkelt tilf\u00e6lde til en en enkelt vare, hvis pris \u00e6ndres<\/strong>. “Krydspriselasticiteten” viser, hvordan pris\u00e6ndringen for et produkt p\u00e5virker et andet produkt, hvis pris er forblevet den samme, p\u00e5 samme m\u00e5de. For begge g\u00e6lder f\u00f8lgende: Jo mere k\u00f8bsadf\u00e6rden \u00e6ndres, jo h\u00f8jere priselasticitet<\/strong>.
\n<\/a><\/p>\nMellem udbud og eftersp\u00f8rgsel<\/h2>\n
Det er ikke kun forbrugerne, men ogs\u00e5 leverand\u00f8rerne, der reagerer p\u00e5 \u00e6ndrede markedspriser. Derfor taler man b\u00e5de om eftersp\u00f8rgslens<\/strong> priselasticitet og udbuddets<\/strong> priselasticitet.<\/p>\n
Priselasticitet i eftersp\u00f8rgslen<\/h3>\n
Ved eftersp\u00f8rgsels-priselasticitet, som er et langt mere omfattende emne end udbudselasticitet, unders\u00f8ger vi, hvordan forbrugerne reagerer p\u00e5 pris\u00e6ndringer. I princippet f\u00e5r en prisstigning<\/strong> eftersp\u00f8rgslen til at falde. En priss\u00e6nkning<\/strong> \u00f8ger eftersp\u00f8rgslen. I dette tilf\u00e6lde viser den direkte priselasticitet<\/strong> os, med hvor mange procent eftersp\u00f8rgslen efter den p\u00e5g\u00e6ldende vare \u00e6ndrer sig.<\/p>\n
Hvis vi bestemmer en v\u00e6rdi p\u00e5 mere end 1, er eftersp\u00f8rgslen efter denne vare elastisk<\/strong>. Hvis v\u00e6rdien er mindre end 1, er eftersp\u00f8rgslen inelastisk<\/strong>. Det betyder, at prisen \u00e6ndrer sig mere end eftersp\u00f8rgslen. Forbrugerne reagerer derfor kun lidt eller slet ikke i deres k\u00f8bsadf\u00e6rd p\u00e5 en pris\u00e6ndring. Dette er typisk tilf\u00e6ldet med basisf\u00f8devarer og andre livsvigtige varer. Der kan dog forekomme undtagelser, som Giffen-paradokset (se boksen) viser. Man taler om perfekt uelastisk<\/strong>, n\u00e5r den bestemte v\u00e6rdi er nul.<\/p>\n
\nGiffen-paradokset<\/strong><\/span><\/p>\n
Paradokset i Giffen-sagen<\/strong> er, at forbrugerne reagerer anderledes p\u00e5 en pris\u00e6ndring, end det synes logisk. I den skotske \u00f8konom Robert Giffens levetid i det 19. \u00e5rhundrede fik h\u00f8jere br\u00f8dpriser fattige mennesker til at k\u00f8be mere br\u00f8d end f\u00f8r.<\/p>\n
\u00c5rsagen er, at de usikre arbejdere ikke l\u00e6ngere havde r\u00e5d til supplerende dyrere f\u00f8devarer som m\u00e6lk og k\u00f8d p\u00e5 grund af prisstigningen. Da de praktisk talt kun levede af br\u00f8d, steg eftersp\u00f8rgslen efter br\u00f8d p\u00e5 trods af den h\u00f8jere pris. Br\u00f8d er derfor en af de s\u00e5kaldte Giffen-varer<\/strong>.<\/p>\n
Robert Giffen blev l\u00e6nge anset for at v\u00e6re ophavsmand til beskrivelsen af denne adf\u00e6rd. Dette er siden blevet anf\u00e6gtet, men paradokset er fortsat forbundet med hans navn.<\/p>\n<\/div>\n
Ud over den ovenfor n\u00e6vnte direkte priselasticitet p\u00e5virker indirekte priselasticitet<\/strong> eller krydspriselasticitet<\/strong> ogs\u00e5 eftersp\u00f8rgslen. Her er der tale om en \u00e6ndring i prisen p\u00e5 en anden vare, som p\u00e5virker vores eget produkt. I denne sammenh\u00e6ng taler vi om komplement\u00e6re varer<\/strong>, der supplerer vores vare, og substituerende varer<\/strong>, der erstatter vores vare.<\/p>\n
Virkningen er normalt som f\u00f8lger: Hvis prisen falder, stiger eftersp\u00f8rgslen efter denne vare og samtidig eftersp\u00f8rgslen efter s\u00e5danne varer, der supplerer den. Eksempel: En priss\u00e6nkning p\u00e5 sko vil ikke kun \u00f8ge salget af sko, men ogs\u00e5 salget af sn\u00f8reb\u00e5nd, skosv\u00e6rte, b\u00f8rster og skosv\u00e6rte.<\/p>\n
Omvendt vil en prisstigning kun \u00f8ge eftersp\u00f8rgslen efter substitutionsvarer, dvs. konkurrerende produkter. I hvilket omfang krydspriselasticiteten kommer i spil, afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af tilg\u00e6ngeligheden af de komplement\u00e6re varer og substitutionsvarerne.<\/p>\n
Priselasticitet i udbuddet<\/h3>\n
Det drejer sig om, hvordan udbuddet reagerer p\u00e5 \u00e6ndringer i markedspriserne. Priselasticiteten viser forholdet mellem pris- og udbudsudviklingen. Normalt stiger udbuddet af en bestemt vare ogs\u00e5, n\u00e5r prisen p\u00e5 den p\u00e5g\u00e6ldende vare stiger, og n\u00e5r prisen falder, falder udbuddet tilsvarende, og n\u00e5r prisen falder, falder udbuddet tilsvarende.<\/p>\n
Ogs\u00e5 her er 1 det magiske tal. Hvis v\u00e6rdien ligger under dette tal, er der tale om et uelastisk udbud, og hvis v\u00e6rdien ligger over dette tal, er der tale om et elastisk udbud. S\u00e5 hvis udbuddet er uelastisk, reagerer leverand\u00f8rerne n\u00e6ppe p\u00e5 pris\u00e6ndringer.<\/p>\n
Reaktionen afh\u00e6nger ogs\u00e5 af, hvor meget kapaciteten er udnyttet. N\u00e5r kapaciteten er fuldt udnyttet, kan produktionen f.eks. ikke \u00f8ges med kort varsel. Hvis leverand\u00f8rerne slet ikke reagerer, taler vi om et fuldst\u00e6ndig uelastisk udbud. Hertil kommer, at der ogs\u00e5 kan ligge strategiske overvejelser til grund for dette.
\n<\/a><\/p>\nBeregne priselasticitet<\/h2>\n
Som n\u00e6vnt indikerer en v\u00e6rdi p\u00e5 over 1 en h\u00f8j priselasticitet, og en v\u00e6rdi p\u00e5 under 1 en lav priselasticitet. Vi beregner dette forhold ved at dividere den procentvise \u00e6ndring i eftersp\u00f8rgslen med den procentvise \u00e6ndring i prisen.<\/p>\n
![\"En](\"https:\/\/www.onlineprinters.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/Formel_Preiselastizitaet-scaled-1.jpg\")
<\/p>\nPriselasticitetsformel<\/h3>\n
Den enkleste formel til beregning af priselasticiteten<\/strong> af eftersp\u00f8rgslen ser ud som figuren.<\/p>\n
- \n
- E = elasticitet<\/li>\n
- p = pris<\/li>\n
- Q = efterspurgt eller leveret m\u00e6ngde<\/li>\n
- \u0394<\/span><\/span> = procentvis \u00e6ndring<\/li>\n<\/ul>\n
\u0394<\/span><\/span>p beregnes ved at subtrahere den oprindelige pris fra den nye pris.
\n\u0394<\/span><\/span>Q beregnes ved at subtrahere den oprindelige m\u00e6ngde fra den nye m\u00e6ngde.
\nDen anden division indeholder den oprindelige pris og m\u00e6ngde.<\/span><\/span><\/p>\nPriselasticitet – eksempler<\/h3>\n
Antag, at vi s\u00e6lger h\u00e5ndkl\u00e6der til 3 \u20ac stykket. Af disse gik 300 over disken hver m\u00e5ned. Efter en prisstigning til 5 \u20ac s\u00e6lges der kun 200. S\u00e5 ser beregningen af elasticiteten s\u00e5ledes ud:<\/p>\n
((300 – 200) : (5 – 3))) x (3 : 300) <\/strong>= 0,5<\/strong>.<\/p>\n
V\u00e6rdien er et godt stykke under 1, hvilket betyder, at eftersp\u00f8rgslen er uelastisk. Prisen \u00e6ndrer sig derfor mere end m\u00e6ngden. Prisen p\u00e5virker s\u00e5ledes ikke salget s\u00e5 meget. Hvis vi antager, at den solgte m\u00e6ngde reduceres til 100 ved prisstigningen, n\u00e5r vi en v\u00e6rdi p\u00e5 1. Hvis m\u00e6ngden falder endnu mere, er eftersp\u00f8rgslen elastisk.
\n<\/a><\/p>\nAnvendelse i praksis<\/h2>\n
Enhver iv\u00e6rks\u00e6tter, der forf\u00f8lger et strategisk markedsf\u00f8ringsmix som en del af sin prispolitik<\/strong>, b\u00f8r lade sig lede af priselasticiteten. Ideelt set anvendes indsigt i dette allerede i prisdannelsen. Disse er naturligvis ikke baseret p\u00e5 stifterens egne erfaringer, men de kan v\u00e6re baseret p\u00e5 konkurrentobservation og markedsunders\u00f8gelsesdata.<\/p>\n
Disse to punkter spiller ogs\u00e5 en rolle i det videre forl\u00f8b, da de altid supplerer intern viden. Pr\u00e6cis viden om priselasticitet hj\u00e6lper med en ny strategisk orientering, hvis f.eks. salget udvikler sig anderledes end forventet. Iv\u00e6rks\u00e6ttere kan s\u00e5ledes p\u00e5 forh\u00e5nd relativt pr\u00e6cist vurdere, hvordan kunderne vil reagere p\u00e5 pris\u00e6ndringer. De kan s\u00e5ledes beregne, at den samlede oms\u00e6tning ikke bliver lavere end tidligere i tilf\u00e6lde af en prisstigning p\u00e5 grund af faldende salg.<\/p>\n
Graden af priselasticitet afh\u00e6nger ogs\u00e5 af varetypen. Generelt har luksusvarer en langt mere priselastisk virkning end dagligdagsvarer, som man ikke kan undv\u00e6re. St\u00f8rre muligheder for en strategisk prispolitik har derfor produkter og tjenesteydelser, som man ikke n\u00f8dvendigvis har brug for i sig selv eller i det mindste i en luksusudgave.<\/p>\n
- Skelnes mellem priselasticitet i udbud og eftersp\u00f8rgsel<\/a><\/li>\n