Førende skandinavisk onlinetrykudbyder bliver en del af Onlineprinters-gruppen

Transnationalt partnerskab fremmer dynamisk vækst

LaserTryk, den førende aktør på det skandinaviske onlinetrykmarked, tilslutter sig Onlineprinters-gruppen, et af de største B2B-onlinetrykkerier i Europa. Den internationale gruppe sælger trykprodukter til flere end 800.000 kunder i 30 lande. Det annoncerede partnerskab vil både give LaserTryk og Onlineprinters-gruppen mulighed for en fortsat dynamisk vækst, som begge virksomheder har haft i de seneste år. De afgørende faktorer i den forbindelse vil være skaleringseffekter, fælles indkøb samt yderligere produkter og services for kunderne.
LaserTryk blev grundlagt i 1999 og er vokset betydeligt i de seneste år. Virksomheden er markedsførende i Skandinavien og har ansat ca. 300 medarbejdere. LaserTryks grundlæggere Esben Mols Kabell og Anders Grønborg vil fortsat stå i spidsen for LaserTryk og blive selskabstagere i Onlineprinters-gruppen. 
Onlineprinters-gruppen hører til de førende onlinetrykkerier i Europa, har ansat flere end 1.300 medarbejdere og fremstillede sidste år over 2,5 milliarder trykprodukter. 

LaserTryks grundlæggere Esben Mols Kabell (venstre) og Anders Grønborg

Vækststrategi

Efter sammenslutningen med den markedsførende britiske virksomhed Solopress i marts 2017 er dette det andet store skridt for Onlineprinters i bestræbelserne på at sikre sig en førende position på vigtige europæiske markeder. 2016 blev Bregal Unternehmerkapital ny hovedselskabstager hos Onlineprinters for at føre virksomheden til den næste vækstfase i samarbejde med Project A og Onlineprinters-grundlæggeren Walter Meyer. Med samarbejdet med LaserTryk udbygger Onlineprinters-gruppen endnu engang positionen som markedsførende inden for e-business-print og stræber i 2017 efter en omsætningsvolumen på ca. 200 millioner euro. 

Partnerskab

„Med Onlineprinters har vi fundet en partner, som er en af de mest fremtrædende og mest internationale aktører inden for onlinetryk i Europa“, udtaler en af de to LaserTryk-grundlæggere, Esben Mols Kabell.
Det skandinaviske trykmarked vokser kraftigt pga. tiltagende onlinekøb af trykprodukter. Onlineprinters CEO dr. Michael Fries kommenterer: „LaserTryk er markedsførende i Skandinavien med et etableret brand, en stor kundekreds, intelligente IT-løsninger og stor knowhow inden for produktionen. Erfaringerne fra grundlæggerne Esben Mols Kabell og Anders Grønborg vil gavne udviklingen af vores forretning i Skandinavien og hjælpe med yderligere at styrke den i forvejen stærke position af Onlineprinters og LaserTryk som markedsførende i Europa inden for onlinetryk.“

Gruppens styrker

LaserTryk tilbyder online-salgsløsninger som f.eks. WhitelabelsShops og dropshipping for virksomheder, forhandlere og resellere. Den skandinaviske aktør koncentrerer sig om værdiskabende tiltag over for sine B2B-partnere. 
Det britiske firma Solopress kan fremvise fremragende resultater inden for kundeservice med flere end 12.000 vurderinger på Trustpilot og en gennemsnitskarakter på 9,3. Solopress har specialiseret sig på hurtig produktion. Flere end 85 % af ordrerne produceres på mindre end 24 timer. 
Onlineprinters har en meget standardiseret og højt integreret industriel produktion og er det største offsettrykkeri i Europa, der trykker på ark med størrelsen 70 x 100 cm (3b-format). 

Pressekontakt:

Patrick Piecha
Leder Presse & PR

press@onlineprinters.com
Tlf.: +49 9161 6209807
Venligst log ind
Glemt adgangskode
Opret ny kundekonto
Indtast din e-mailadresse
Indtast din adgangskode
Ny hos ONLINEPRINTERS? Registrer dig nu
Kontroller venligst din e-mailadresse
Efter bekræftelse vil vi sende dig en URL, som er gyldig i 1 time samt yderligere instruktioner til at nulstille din adgangskode.
Indtast din e-mailadresse
Indtast din adgangskode
Gentag din adgangskode
Vi anvender de data, som du oplyser til os til oprettelsen af en kundekonto samt til at udføre din bestilling. Hvis du har købt et produkt, kan vi efterfølgende sende dig anbefalinger til lignende produkter via e-mail. Send os en kort besked eller vælg Annuller i e-mailen, hvis du ikke vil modtage disse anbefalinger. Yderligere informationer finder du under Databeskyttelse.
Har du allerede en kundekonto? Log ind